fbpx
Annonce

Ansu Fati fik en flot afslutning på sæsonen

FCBARCELONA.DK - 05.06.23

// Celta // Ansu Fati

Det har været en noget frustrerende sæson for Ansu Fati, der hverken har fundet sin bedste version eller vist noget stablitet. Derfor er det helt sikkert en stor opmuntring for ham, at han fik scoret i sæsonens to sidste kampe.

I går mod Celta Vigo startede Fati på bænken og måtte i stedet se Ferran Torres tage pladsen i angrebets venstre side. Det blev der lavet om på efter en times spil, da Fati blev sendt på banen som afløser for netop Ferran Torres.

Artiklen fortsætter under annoncen


Kort efter kom Celta på 2-0 og Barca havde kurs mod et nederlag. Der blev dog skabt fornyet spænding i det 79. minut, da Ansu Fati reducerede til 2-1 på et godt hovedstød, tæt foran mål. Det var Dembélé der stod for oplægget.

Dermed scorede Ansu Fati for anden kamp i træk, idet han nettede to gange i 3-0 sejren over Mallorca for en uge siden. Dermed nåede han op på 7 mål i sæsonen i La Liga og 10 mål i alt.

Ansu Fati har været rygtet væk fra Barca denne sommer, men spørgsmålet er, om den flotte afslutning på sæsonen får Xavi til beholde den 20-årige angriber i truppen.



.:FORSIDE:.