fbpx
Annonce

AC træner igen sammen med holdkammeraterne

Simon Arun Vrábel - 03.11.22

// Andreas Christensen

Danske Andreas Christensen er ved at komme sig over sin ankelskade og onsdag eftermiddag deltog forsvarsspilleren i dele af førsteholdets træning. Planen er at han får minutter i lørdagens kamp imod Almeria.

Der er gode nyheder for både Xavi og det danske landshold for 26-årige Andreas Christensen, også kendt som AC, ser ud til at være kommet sig over den ankelskade, som har gjort ham ukampdygtig i godt en måned. Hvis alt går som det skal, kan han endda allerede få minutter i holdets næste kamp senere på ugen.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Der var knap spillet en time af den vigtige udekamp imod Inter i Champions League, da Andreas Christensen måtte lade sig udskifte med hvad der efterfølgende blev bekræftet som en ankelskade. Den uheldige skade betød at danskeren efterfølgende har misset hele otte kampe og flere af disse har været nøglekampe i Champions League samt El Clásico på Bernábeu.

Avisen Sport fortæller dog at danskeren deltog i dele af onsdagens træning med resten af førsteholdet og det forventes at forsvarsspilleren som ellers har fået en god start i klubben bliver klarmeldt senere på ugen. Hvis det bliver en realitet, vil det være rigtig gode nyheder for Xavi som ikke har mange alternativer i det centrale forsvar.

Andreas Christensen har kun optrådt seks gange for catalanerne siden sit skifte i sommer, men tre af disse har været med fuld spilletid og netop de tre kampe har man vundet. Den danske forsvarsspiller, som i øvrigt er fast starter på det danske landshold, har også vist meget lovende takter i det catalanske forsvar.

Det forventes at AC deltager i hele træningen i aften samt fredag og derefter klarmeldes, så han kan komme med i truppen til lørdagens kamp.



 

.:FORSIDE:.