Analyse: Derfor faldt valget på Martin Braithwaite

© Getty Images

Barcas køb af Martin Braithwaite må siges at være en massiv overraskelse og mange undrer sig over, hvorfor klubben henter en angriber fra en lille og nedrykningstruet klub. Vi kommer her med en analyse af valget af danskeren.

Dembélés langvarige skade gav Barca mulighed for at hente en forstærkning udenfor transferviduet, jævnfør reglerne i spansk fodbold. Den pågældende spiller skulle dog være fra en anden spansk klub og må kun spille kampe i ligaen og altså ikke Champions League.

Med tilladelsen på plads gik Barca på jagt efter en angriber og selve tidspunktet var langt fra optimalt. Der stod naturligt ikke klubber klar til at sælge deres største angrebsprofiler, her cirka tre måneder før sæsonen slutter. Der var derfor ikke frit valg på alle hylder, med mindre der skulle rigtig mange penge på bordet for en spiller, der maksimalt kan deltage i sæsonens sidste 14 ligakampe.

Barca har en udmærket økonomi, men der er ikke afsat en stor sum til en verdensklassespiller her midt på sæsonen. Derfor satte økonomien også sine begrænsninger. Samtidig stod catalanerne i en skidt position for at forhandle, når modparten vidste, at man var i akut behov for at købe. Derfor var det reelt et begrænset antal spillere som Barca kunne kigge på og der var ikke tid til lange forhandlinger, som man ofte ser det om sommeren.

Samtidig handlede det også om, at finde den rigtige profil til angrebet. Inden Dembélé blev skadet forsøgte man i januar måneds transfervindue at hente en spidsangriber, der kunne supplere Luis Suárez i hans fravær. Det lykkedes som bekendt ikke, selvom det var tæt på en aftale med Valencias Rodrigo.

Da Dembelé så efterfølgende blev meldt ude resten af sæsonen ønskede Quique Setién en angrebstype, der kan dække alle positioner i front, for at aflaste holdkammeraterne mest muligt. Jagten gik derfor ind på en mere alsidig spiller og det var her at Martin Braithwaite kom ind i billedet.

Man kunne have hentet Angel billigere i Getafe, men dels er spanieren 32 år mod Braithwaites 28, dels er han ikke så alsidig i front som danskeren. Det har også indgået i overvejelserne, at Braithwaite vil kunne indbringe en pæn sum, hvis han senere sælges videre, noget som næppe ville være realistisk med Angel.

Martin Braithwaite ville aldrig komme i betragtning til Barca i en sommers transfervindue. Her går Barca altid efter de helt store profiler og den kategori hører danskeren, med al respekt, ikke hjemme i. Købet af ham er derfor bestemt af omstændighederne, hvor der uventet og pludseligt åbnede sig en dør for ham.

Uanset hvem Barca havde valgt, ville det ikke være en spiller som man normalt ville gå efter. Alternativet ville være helt at undlade at købe en angriber, men det ville sætte holdet i en svær position, for i de nærmeste måneder, er det kun Messi, Griezmann og den unge og uerfarne Ansu Fati, der er spilleklar i front. De vil alle få brug for pauser og der er også risikoen for skader. Derfor handlede det om at udnytte muligheden for at hente en spiller.

Barca kunne have kigget på B-holdet, hvor Alex Collado ville være det mest oplagte emne, da Rey Manaj er decideret spidsangriber. Collado er dog meget ung og uerfaren og det ville være at kaste ham for løverne, at give ham en så vigtig rolle nu. Barca ønskede en mere erfaren spiller, der kender gamet og ikke lader sig ryste.

Da det samlede regnestykke skulle gøres op, pegede pilen på Braithwaite. Han er alsidig, kender ligaen fra et år i Leganés og han har bevist, at han kan score mål på højeste niveau, blandt andre mod Barca og Real Madrid. Dertil kommer, at han kunne købes fri for den relativt fornuftige sum på 18 mio. euro.

Om købet bliver en succes, kan kun tiden og Braithwaite selv vise. Ser man overordnet på det, har Barca nok fået det bedste ud af en rigtig svær situation.

Set med danske øjne kan man kun glæde sig over, at der nu er endnu en dansker i FC Barcelona. Det er ikke sket siden Michael Laudrup spillede der i starten af 90'erne.