fbpx
Annonce

Alonso må vente på indskrivningen af nye spillere

Anders Lang Jensen - 11.08.22

// Marcos Alonso

Aftalen mellem Barca og Chelsea om Marcos Alonso er så godt som lukket. Venstrebacken koster Barca små 8 millioner euro, men købet trækker ud – først skal klubben have registreret de nye spillere før sæsonåbneren mod Rayo Vallecano.

Den seneste uge har det lignet et spørgsmål om tid, før Marcos Alonso ville skifte til Barca, men aftalen lader vente på sig. Spanieren ender ret sikkert i Barca, men Alonso når ikke skrive under før ligaen starter. I stedet satser man på, at forsvarsspilleren får sin debut mod Real Sociedad søndag den 21. august.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Ifølge avisen AS arbejder ledelsen i denne uge på højtryk for at registrere de nye spillere til sæsonstarten på lørdag hjemme mod Rayo Vallecano. Håbet er også, at flere spillere forlader klubben i denne uge, som vil hjælpe arbejdet med at indskrive nyindkøbene.

Avisen beretter, at Marcos Alonso forstår situationen fuldt ud og derfor blot venter på at kunne rejse til det catalanske. Det ventes at ske mandag eller tirsdag i den kommende uge. Her vil venstrebacken gennemgå et lægetjek, hvorefter han vil blive præsenteret som ny Barca-spiller.

marcosalonso4

.:FORSIDE:.