Aleñá: 'Jeg føler mig som en fodboldspiller igen'

FCBARCELONA.DK - 27.11.20


Carles Aleñá har ikke fået meget spilletid i denne sæson, men i midtugens gruppekamp i Champions League mod Dynamo Kiev spillede catalaneren hele opgøret. Det har fået midtbanespilleren til at finde smilet frem igen.

Aleñá er blevet forbigået af Ronald Koeman kamp efter kamp i denne sæson og det har i store perioder set håbløst ud for catalaneren i håbet om spilletid. Forleden mod Dynamo Kiev var der dig endelig masser af spilletid til Aleñá, som spille hele kampen.

'Jeg er meget glad for sejren over Kiev. Endelig føler jeg mig som en fodboldspiller igen. Nu vil jeg fortsætte med at arbejde hårdt til træning som jeg hele tiden gar gjort. Jeg føler mig bedre og bedre hver uge, og jeg tror på mig selv. I Barca er der stor konkurrence og her spiller de bedste i verden' sagde Aleñá.

'Min ønske er at blive i Barca. Jeg føler mig godt tilpas og derfor vil jeg ikke skifte klub. Hvis det står til mig bliver jeg i Barca hele mit liv' sagde Aleñá til slut.

På søndag gælder det ligakampen på hjemmebane mod Osasuna og her kan det måske blive til mere spilletid til Aleñá.

.:FORSIDE:.