fbpx
Annonce

Alba måtte udgå mod Osasuna med en skade

Rune Stentoft Arlbjørn - 07.03.21

// Jordi Alba // Osasuna


Det var en velspillende Jordi Alba man så i udebanesejren over Osasuna i går, men hen mod slutningen af kampen måtte catalaneren forlade banen og lade sig udskifte, da han ikke kunne spille kampen færdig på El Sadar.

Jordi Alba var en af de helt store oplevelser i lørdagens vigtige sejr over Osasuna i Navarra-regionen. Specielt med tanke på hans flotte mål, der bragte Barca i front efter en halv times spil.

Med tre minutter tilbage af den ordinære spilletid måtte Alba dog lade sig udskifte, da han blev erstattet af Junior Firpo. Alba kunne ikke spille videre, da han var kommet til skade efter, at han prøvede at komme forbi en Osasuna-spiller med bolden.

Det så ud til, at Jordi Alba kom til skade med sin ene hånd, hvilket man tydeligt kunne se gjorde ondt på ham. Smerterne var så store, at han ikke kunne spille de sidste få minutter, som var tilbage af kampen.

Det er endnu uvist om der er tale om en slem skade til Alba eller om det måske blot var smerterne fra slaget, som forårsagende udskiftningen. Alba ventes at blive undersøgt i løbet af dagen i dag. Håber er, at han kan spille på onsdag mod Paris Saint-Germain.

.:FORSIDE:.