fbpx
Annonce

Afsløring: Så lidt tjener Gavi i Barca

FCBARCELONA.DK - 20.12.21

// Gavi

Den blot 17-årige Gavi har i denne sæson taget Camp Nou med storm og har været en af holdets vigtigste spillere. Den unge andalusier spiller fortsat på en kontrakt fra B-holdet og nu er hans særdeles beskedne løn blevet afsløret.

Gavi har kontraktudløb til sommer og Barca arbejder i øjeblikket på højtryk på at forlænge aftalen med den talentfulde offensivspiller, som i denne sæson har imponeret stort. Indtil en nye kontrakt er forhandlet på plads spiller Gavi dog på sin gamle kontrakt fra B-holdet, som på ingen måde tilsvarer hans nye rolle på førsteholdet.

Artiklen fortsætter under annoncen


Denne mandag kunne radioprogrammet 'Què T'hi Jugues' fra Cadena SER afsløre Gavis løn, som den er i øjeblikket på hans nuværende kontrakt. Den 17-årige Barca-spiller tjener beskedne 100.000 euro om året, hvilket svarer til cirka 744.000 danske kroner. Det giver en månedsløn på 62.000 danske kroner.

Gavi kan dog glæde sig til, at han forlænger sin kontrakt med Barca. Her vil han nemlig få en bonus på mellem 1,5 og 2 millioner euro for at forlænge aftalen, hvilket ser ud til at ske meget snart.

I øjeblikket har Gavi en frikøbsklausul på sølle 50 mio. euro, som allerede har fristet adskillige storklubber i Europa til at tage kontakt til Barca-kometen. Gavi ønsker dog udelukkende at blive i Barca, hvorfor den sportslige ledelse er fortrøstningsfulde for en snarlig kontraktforlængelse.

.:FORSIDE:.