fbpx
Annonce

AC: 'Vi burde have scoret nogle mål'

FCBARCELONA.DK - 14.09.22

© 3+
// Andreas Christensen // Bayern München

Andreas Christensen startede inde i Barca-forsvaret i tirsdagens kamp på udebane mod Bayern München og efter opgøret kunne danskeren ikke skjule sin skuffelse over, at man ikke havde vundet kampen.

Det var en skuffet men fattet AC, som efter tirsdagens ufortjente nederlag på 2-0 til Bayern München talte med Luna Christofi fra 3+. Danskeren var ærgerlig over, at man ikke havde udnyttet de mange chancer, som man skabte og at man samtidig sov ved tyskernes to scoringer.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


'Vi ville gerne have scoret et eller to mål i første halvleg og i anden halvleg synes jeg egentlig, at vi starter okay, men så er det et hjørnespark, der bliver afgørende og det er ærgerligt. Det var lige det, der ikke måtte ske, for vi havde ellers godt fat i det' sagde den danske forsvarsspiller.

'Vi står her med en ærgerlig fornemmelse, for vi kunne have scoret en eller to stykker i første halvleg, og vi havde også muligheden for at reducere til 2-1, hvorefter vi kunne have lagt et stort pres på Bayern. Vi kan være tilfredse med vores præstation og det er vel kun lige i starten af anden halvleg, at det ikke hang sammen' fortsatte Andreas Christensen.

Se hele interviewet med danskeren herunder.

.:FORSIDE:.