fbpx
Annonce

AC: 'Barca er en af de største klubber at tage til'

Anders Lang Jensen - 14.06.22

// Andreas Christensen

Barca-ledelsen arbejder i disse uger for at sende en række spillere videre for at frigøre plads til nye ansigter – blandt andet signingen af Andreas Christensen. Danskeren vil ikke bekræfte aftalen, men kalder Barca en god destination.

Det står efterhånden ganske klart, at 26-årige Andreas Christensen har en forhåndsaftale på plads med Barca denne sommer. Klubben skal dog først kunne registrere danskeren, og det er den venteperiode, der lige nu er en realitet. Fremtiden er dog på plads for AC.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Jeg ved godt, hvad jeg skal. Jeg håber på, at det bliver snart, men jeg har vidst, hvad jeg skulle i et stykke tid. Det er bare ikke helt op til mig, hvornår det skal offentliggøres. Jeg vil sige, at i må vente lidt endnu' siger AC til bold.dk efter mandagens landskamp mod Østrig og forklarer desuden synet på Barca.

'Det er en af de største klubber i Europa, og selvom de har haft nogle problemer, er det stadig en af de største klubber for en spiller at tage til', slutter danskeren.

Efter de fire Nations League-kampe venter der en kort sommerferie, hvor Barca til den tid forhåbentlig er lykkes med at registrere Andreas Christensen, så forsvarsspilleren kan starte op i sin nye klub til pre-season.

.:FORSIDE:.