fbpx
Annonce

Abidal: 'Jeg kunne have hentet Neymar tilbage'

FCBARCELONA.DK - 22.03.21

// Neymar // Abidal


Barcas tidligerere sportschef Eric Abidal afslører i et interview, at han var meget tæt på at hente Neymar tilbage fra PSG i sommeren 2019, men at præsident Josep Maria Bartomeu foretrak at købe Griezmann i stedet.

Det er avisen Telegraph der har talt med Abidal om bestræbelserne på at hente Neymar i sommeren 2019, da Barca i stedet endte med at købe Griezmann.

'10 dage inden at transfervinduet lukkede, var jeg i Paris for at tale med Leonardo (PSG's sportschef, red.). Hvis vi ikke havde skrevet under med Griezmann inden er jeg 100% sikker på, at vi havde hentet Neymar tilbage' udtaler Abidal.

'Et af argumenterne mod Neymar var, at han havde anlagt nogle retssager mod klubben, så det var ikke nemt. Man sagde, at han skulle stoppe den juridiske proces, hvis han ville tilbage. Det var dog ikke mit problem, for jeg var ikke i klubben da uenigheden opstod. Som jeg ser det, kunne jeg have hentet ham, men den skete ikke' siger han videre.

Abidal forklarer årsagen til, hvorfor Barca forsøgte at få Neymar tilbage. 'Vi havde brug for en kantspiller og da Neymar spillede for Barca, viste han et utroligt niveau. Det var en position vi skulle forbedre, men præsidenten valgte at købe Griezmann' afslutter han.

Dermed giver Abidal reelt Bartomeu ansvaret for, at det blev Griezmann der kom til Barca i 2019 og ikke Neymar, noget som mange Barca helt sikkert gerne havde set anderledes.

.:FORSIDE:.