fbpx
Annonce

12 Barca-spillere skal i aktion for deres landshold

FCBARCELONA.DK - 28.05.22

// landskampe

Sæsonen er slut på klubplan, men når det gælder landskampe, venter der masser af aktivitet de næste par uger. Barca har 12 spillere udtaget til forskellige landshold. Få her overblikket over hvem der skal i aktion.

Hovedparten af Barcas spillere har indledt sommerferien efter en skuffende sæson, der ikke bød på en eneste titel. 12 spillere må dog vente lidt endnu med at finde badebukserne og solcremen frem.

Juni måned byder på kampe i Nations League turneringen og her er Barca pænt repræsenteret. Derudover spilles der også en række venskabskampe med deltagelse af Barca-spillere. Her er det samlede overblik:

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Eric García, Jordi Alba, Sergio Busqiets, Gavi, Ferran Torres og Ansu Fati:
De skal spille fire kampe i Nations League på blot 11 dage, nemlig mod Portugal. Tjekkiet to gange samt Schweiz.

Memphis Depay og Frenkie de Jong:
Også venter der fire krævende kampe i Nations League mod Belgien, Wales to gange samt Polen.

Martin Braithwaite:
Trods nærmest ingen spilletid i Barca, er Braithwaite med i den danske trup, der også har fire kampe i Nations League foran sig. Det handler om Frankrig, Østrig to gange samt Kroatien.

Ronald Araujo:
Uruguay spiller tre træningskampe som forberedelse til VM til november. De møder Mexico, USA samt en endnu ukendt modstander.

Daniel Alves:
Trods sine 39 år er Alves med hos Brasilien, der spiller tre træningskampe mod Sydkorea, Japan samt arvefjenden Argentina.

Arnau Tenas:
Barcas tredjekeeper skal i aktion for Spaniens U21-landshold. De spiller EM-kvalifikationskampe mod Nordirland og Malta.

Det bliver således først midt i juni at de sidste Barca-spillere kan begynde deres sommerferie. Træningen hjemme i Barcelona til den nye sæson indledes i starten af juli.

.:FORSIDE:.