fbpx
Annonce

Referat: FC Barcelona – Cádiz 0 - 1

FCBARCELONA.DK - 18.04.22

© Getty Images
// Cadiz

FC Barcelona: Ter Stegen, Dest (Mingueza 90’), Eric García, Lenglet (Adama 77’), Alba, Busquets, Frenkie de Jong (Luuk de Jong 77’), Gavi, Dembélé, Memphis (Aubameyang 61’), Ferran Torres

Bænk: Neto, Alves, Mingueza, Nico, Puig, Aubameyang, Braithwaite, Luuk de Jong, Adama, Arnau Tenas og Balde.

Mål: 0-1 Lucas Pérez (48’)

Artiklen fortsætter under annoncen


Barca skulle forsøge at komme sig ovenpå skuffelsen i Europa League, da de tog imod Cádiz, der ligger til nedrykning i ligaen. Her valgte Xavi at lave noget om på holdet og det gav plads fra start til spillere som Dest, Lenglet, Gavi og Memphis.

Barca lagde ud med at skabe en farlig situation i det 3. minut, hvor Dembélé trak godt ind i feltet og Ferran Torres afsluttede, men han måtte nøjes med hjørne. Cádiz overlod som ventet initiativet til Barca, men det fik hjemmeholdet ikke det store ud af, for bolden blev smidt en del væk og de sidste pasninger lå ikke rigtigt. Cádiz satsede på kontramuligheder og det lykkedes efter et kvarter spil, men her greb Ter Stegen godt ind for næsen af Lucas Pérez.

Barca var på bolden næsten hele tiden, for genpresset fungerede fint. Det blev til afslutninger fra distancen fra først Dembélé og dernæst Gavi, men uden at det var tæt på. Cádiz forsvarede sig godt og Barca fortsatte med at smide alt for mange bolde væk. Dembélé virkede i hopla og trak fri nogle gange, men hans indlæg havde ikke kvalitet. Det var der til gengæld på en Cádiz-kontra efter en halv time, hvor Barcas forsvar ikke kunne følge med. Det gav en helt åben chance til Lucas Pérez, men han brændte stort ved at sende bolden tæt forbi mål. Her var heldet virkelig med hjemmeholdet.

Problemerne med at skabe noget forsatte for Barca og der var ikke rigtig fart i bolden. I det 38. minut lykkedes Dembélé endelig med en aktion, da han trak godt ind i feltet og afsluttede, men keeperen kom ud i fuld længde og afværgede det gode forsøg. Barca havde Cadíz presset tilbage i halvlegens sidste minutter, men uden for alvor at virke truende. Der kom ikke flere afslutninger i en skuffende første halvleg af hjemmeholdet.

Cádiz indledte 2. halvleg med en scoring der efterlod Camp Nou i chok. Bolden blev sendt ind til Sobrino der fik hovedet på, men Ter Stegen reddede flot. Sobrino afslutte på riposten hvor Ter Stegen igen afværgede, men bolden ud til Luscas Pérez, der bankede den i mål til 0-1. Barca reagerede med et godt angreb, men afslutning fra Dembélé gik langt forbi. Kort efter var det Eric García der sendte et tandløst langskud afsted. Netop som uret havde rundet en time, blev en anonym Memphis afløst af Aubameyang.

Barca forsøgte at få fart i bolden, men Cádiz benyttede enhver lejlighed til at trække tiden og der var ingen rytme i det catalanske spil. Det hjalp heller på det, at Barcas spil fortsat var præget af upræcise pasninger og indlæg. Midt i halvlegen forsøgte Dembélé sig på et frispark fra en spids vinkel, men målmanden afværgede uden de store problemer. Kort efter afsluttede Dembélé igen, men her hev målmanden en flot redning frem. Man kunne mærke frustrationerne på Camp Nou, for det virkede som aften hvor intet ville lykkes.

Med et kvarter tilbage blev Barca fanget af en kontra, hvor Lenglet fejlede stort, så Alex fik en helt åben mulighed, men bolden seng sig forbi mål. Her kunne Cádiz have lukket kampen. Lige efter satsede Xavi offensivt ved at sende Adama og Luuk de Jong ind i stedet for Lenglet og Frenkie de Jong. Dermed havde Barca fem angribere på banen. Minuttet efter havde Luuk de Jong forsøg på et hjørnespark, hvor målmanden i to omgange reddede på selv stregen. Lige efter slog Cádiz en kontra hvor de kom i overtal, men Ter Stegen afværgede til hjørne.

Cádiz pakkede sig med alle mand i feltet og det var svært at finde plads. Med fem minutter tilbage sendte Eric García et godt langskud afsted, men også her stod Cádiz-keeperen i vejen. Barca forsøgte febrilsk at skabe noget foran mål, men Cádiz afviste hvad der hvad der kom. I et 89. minut kunne udligningen være kommet, da Aubameyang helflugtede på et indlæg, men Ledasma i målet viste igen sin klasse. Cádiz lykkedes at skabe en masse spilstop i dommerens tillægstid, hvor Barca ikke fik ro til at skabe noget. Barca nåede ikke at skabe mere og det endte derved med en sensationel sejr til Cádiz, og hvor Barca skuffede stort. 

.:FORSIDE:.