fbpx
Annonce

Xavi: 'Messi vil kunne hjælpe os rigtig meget'

FCBARCELONA.DK - 29.05.23

// Lionel Messi // Xavi

Barca-træner Xavi Hernández lægger diplomatiet til side i et interview, hvor han i klare vendinger fortæller, hvorfor Barca skal gøre alt for at hente Leo Messi tilbage efter to års fravær.

Xavi har indtil nu været forsigtig i sine kommentarer om Messis mulige tilbagevenden til klubben, men i et interview med avisen Sport, er han langt mere klar i mælet. Her er hvad der blev spurgt om.

Giver det mening at hente Messi tilbage?
' Ja, for mig giver det mening. Jeg beskæftiger mig med det fodboldmæssige i klubben og for mig er der overhovedet ingen tvivl om, at Messi vil kunne hjælpe os rigtig meget med det fodboldmæssige, hvis han vender tilbage. Han er stadig en afgørende spille, for han er stadig sulten, han er en vinder, en leder og fordi han er en helt anderledes spiller. Med den måde vi ønsker at spille på, er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at han ville kunne bidrage med meget, men det afhænger af han selv. Det er Messi der har fat i den lange ende'.

Artiklen fortsætter under annoncen


Hvilke overvejelser gør Messi sig?
'Det er svært at sætte sig i en spillers sted, der har vundet alt. Jeg ved ikke hvilken tvivl han måtte have. Måske at det er et nyt projekt og at vigtige spillere som Busquets og Alba rejser. Jeg ved ikke hvad han tænker. Jeg har været klar overfor ham, at dørene er åbne for ham. Hvis han vil komme, vil jeg som træner ikke føle nogen tvivl. Som jeg har sagt før, afhænger det kun af hans personlige beslutning'.

Kan Barca  klare sig uden Messi?
'Vi har vundet titler i tiden efter Messi og det er en helt ekstraordinær bedrift. Barca har overlevet og vi har rekonstrueret et godt hold. Vi har vundet ligaen og supercuppen og det er flot at gøre det, uden verdens bedste spiller'.



.:FORSIDE:.