fbpx
Annonce

Video: Martin Braithwaite er tilbage og træner med

FCBARCELONA.DK - 28.07.21

© FC Barcelona
// Martin Braithwaite

Ferien sluttede i dag for Martin Braithwaite ovenpå deltagelsen ved sommerens EM. Han trænede med for første gang i formiddags, hvor også Alba og Busquets vendte tilbage.

Braithwaite er igen trukket i arbejdstøjet og retter fokus mod en ny sæson med Barca. Efter træningen i dag satte han sig i et fly sammen med holdkammeraterne for at tage til Tyskland, hvor holdet skal ligge i træningslejr en uges tid, en uge der også byder på træningskampe mod Stuttgart og Salzburg.

Den danske angriber skal hurtigt forsøge at finde formen, for der er mindre end tre uger til at ligaen skydes i gang med hjemmekampen mod Real Sociedad.

Det var ikke kun Braithwaite der sluttede ferien i dag. Også Jordi Alba og Sergio Busquets mødte frem efter deres ferie og de tager også med på træningslejren.

Se her en video fra dagens træning:



.:FORSIDE:.