fbpx
Annonce

Braithwaite: 'Nu gælder det trofæerne'

Magnus Wind - 28.03.20

// Martin Braithwaite


Det kom som en stor overraskelse for mange, da danske Martin Braithwaite i februar skiftede til Barca fra Leganés. Nu vil angriberen rette fokus mod at vinde titler med den catalanske klub. 

Mange danske fodboldfans spærrede øjnene op, da Martin Braithwaite for en måneds tid siden blev præsenteret som ny spiller i Barca. I disse corona-tider, hvor fodbolden ligger stille i det meste af verden, har danskeren forleden medvirket TV3 Sports Viaplay Sport Live. Her udtalte Braithwaite sig blandt andet om de begivenheder, som har haft stor betydning for hans karriere. 

'Da jeg var 19 år og spillede i Esbjerg, brækkede jeg mit ben, og det er en af de bedste ting, der er sket for mig. I den efterfølgende periode måtte jeg ikke lave noget, og det gav mig tid til at tænke over alt. Jeg tænkte over, hvor heldig jeg var at være fodboldspiller og kunne leve af det, som jeg elsker at gøre. Så sagde jeg til mig selv, at jeg ikke følte, at jeg gjorde nok. Jeg følte, jeg kunne gøre meget mere, og der begyndte jeg for alvor at arbejde med hjernen og virkelig tænkte på alle ting, jeg kunne forbedre'.

Braithwaite kommenterede også på målsætningerne samt fremtiden som fodboldspiller. 'Jeg skrev alle mine målsætninger ned, og det har jeg bare bygget på siden det. Nu er det trofæer, jeg tænker på. Jeg vil vinde alt, man kan vinde som fodboldspiller, og jeg vil gøre det flere gange - ikke bare én'.

Se interviewet med Martin Braithwaite i TV3 Sports Viaplay Sport Live øverst i artiklen.

.:FORSIDE:.