// Xavi // Girona
Xavi glædede sig over sejren og de tre point mod Girona, da han holdt pressemøde efter kampen, men han erkendte samtidig, at holdets angrebsspil skal forbedres. Han udtrykte også bekymring over Dembélés skade.
'Vi skal blive bedre. Specielt skal vi turde mere i angrebet. Vi dominerede og havde bolden samt vandt den godt tilbage med genpres, men Girona ændrede sin måde at spille på og det overraskede os. Vi skal skabe mere i angrebet og være mere rolige på modstandernes banehalvdel' indledte Xavi.
'Vi havde det svært, men jeg tager tilfreds hjem med de tre point, men vi skal være selvkritiske og forbedre os i vores angrebssituationer' fortsatte han.
Artiklen fortsætter under annoncen
'Vi skal turde lægge de sidste pasninger, skyde på mål og spille bande. Vi dominerede og tillod ikke Girona at komme til noget, men vi skulle have angrebet mere. Det så vi i den første halve time af anden halvleg, er det vi vil se' sagde Barcas træner videre.
Her er hvad Xavi også udtalte:
Dembélé måtte udgå:'Jeg tror der er tale om en skade, for han mærkede noget i lårmusklen. Han er en af de mest afgørende spillere og vi håber at det ikke er så alvorligt. Vi ønskede at åbne banen med ham, men vi mistede vores mest afgørende spiller'.
Jordi Albas indhop i pausen:'Jordi gjorde det rigtig godt. Han åbnede banen op og det tillod Gavi at bevæge sig mellem linjerne'.
Pedris præstation:'Han gør en forskel i spillet. Når han både lægger assist og scorer mål, taler vi om en af verdens bedste spillere på denne position. Han mangler dog stadig de sidste pasninger og at turde mere, ligesom Gavi og Kessié, men jeg er tilfreds med ham'.
Sejren over Girona:'Vi er glade for sejren og vi skal huske på, hvor vi var i sidste sæson. Vi har skabt en meget stor ændring. Vi skal stadig forbedre os, men vi er på rette vej'.
Ansu Fatis problemer i kampen:'Ansu spillede ikke på sin naturlige position og vi savnede Robert (Lewandowski, red.). Han er snart tilbage, men vi vandt uden ham. Han gør en forskel og vi manglede ham'.
Eric Garcías indsats:'Han spillede en flot kamp, både i forsvaret og i angrebet, specielt i anden halvleg. Jeg har stor tillid til ham. Han er opmærksom og blandt de bedste til at føre bolden frem'.
Holdets mange snævre sejre:'Det her er ikke et teater. Vi har en modstander foran os. Jeg ønsker også at vinde 4-0, så det er ikke fordi det er ligegyldigt for mig. Vi skal forbedre os, men vi er inde i en god periode'.