fbpx
Annonce

Xavi: 'Vi kan takke os selv for resultatet'

FCBARCELONA.DK - 01.01.23

// Xavi // Espanyol

Selvom Mateu Lahoz leverede endnu en skandaløs dommerpræstation i lørdagens lokalderby, så ville cheftræner Xavi efter opgøret ikke skyde skylden på den kontroversielle dommer. Ansvaret blev lagt 100% på holdet.

Læs Xavis udtalelser her.

Mateu Lahoz:
'Han er en dommer, som elsker at dominere og kontrollere kampene, men i dag mistede han kontrollen. Det fortalte jeg ham også. Han kastede om sig med uforklarlige advarsler i hele kampen. Han bør være mere rolig i kampene og ikke sætte sig selv i fokus på den måde. Han mistede fuldstændig taget om kampen'.

Uafgjort:
'Resultatet er dog udelukkende vores egen skyld. Vi mistede vores tempo i løbet af kampen og frem for alt var det vores manglende effektivitet, som kostede os sejren. Vi skal simpelthen være i stand til at lukke kampene når vi har muligheden for det. Når man ikke udnytter sine chancer kan sådan noget her ske'.

Artiklen fortsætter under annoncen


Kampen:
'Vi spillede en fantastisk første halv time, men herefter faldt vi i tempo og mistede rytmen og intensiteten. Min følelse efter kampen er, at vi skulle have vundet opgøret klart. Vi havde massevis af store chancer, men desværre er dette noget vi har set mange gange før fra vores side'.

Skuffede spillere:
'Vi er alle meget skuffede og sure, hvilket er forståeligt efter at spille uafgjort med så voldsom en dominans. Jeg tror, at vi havde 22 eller 23 afslutninger, mens de havde fire. Det er ikke fair, men sådan er fodbold. I dag mistede vi to point'.

Ansu Fati:
'Ansu startede inde i dag fordi han har trænet fantastisk og set skarp ud. Jeg synes, at han leverede en god indsats både offensivt og defensivt, men han manglede det samme som resten af holdet - nemlig effektivitet. Jeg er sikker på, at han vil vise skarpheden i de kommende kampe'.

.:FORSIDE:.