fbpx
Annonce

Xavi: 'Vi burde have vundet større'

FCBARCELONA.DK - 06.03.22

// Xavi // Elche

ps5 art


Xavi glædede sig over de tre point, da han holdt pressemøde efter 1-2 sejren over Elche. Han erkendte samtidig, at han var vred da holdene gik til pause, for han følte de burde have været foran stedet for bagud.

'Elche var meget stærke i deres forsvar og derudover kom de foran, hvilket gjorde det endnu sværere. Vi ydede en enormn indsats i forsvaret, mens vi ikke var lige så effektive som i andre kampe. Det er ikke almindeligt at vinde store sejre, for det hele er meget jævnbyrdigt' indledte han.

'Vi spillede godt med og matchede Elches intensitet. Det var svært at finde hinanden, for der var individuelle markeringer og derfor måtte vores centrale forsvarsspillere deltage mere. Vi forsøgte på alle måder' sagde han videre.

Her er hvad Xavi ellers kommenterede:

Betydningen af sejren:
'Straffesparket gav os en vigtig sejr, der holder os inde i kampen i ligaen. Vi ligger nummer tre og den vej skal vi fortsætte. Vi fortjente sejren og vi burde have vundet større, men Elche spillede en stor kamp'.

ps5 art


Elche kom foran lige inden pausefløjtet:
'Jeg var vred da vi gik til pause, for vi fortjente ikke at være bagud, ud fra det vi skabte. Jeg havde håbet vi kunne angribe bedre og at vi ville komme foran. Det sagde jeg til spillerne. Vi ændrede på nogle positioner og det var godt for os'.

Memphis' afgørende straffespark:
'Han er en spiller der bør gøre en forskel og hans straffespark var vildt og umuligt at parere. Det var meget positivt. Derudover er han holdets topscorer. Vi vil docere hans spilletid, for han er lige vendt tilbage fra en skade'.

Mange angribere i truppen:
'Det er svært at sætte spillere på bænken, for det fortjener de ikke, men det skal gøres for holdets bedste. I dag var Martin Braithwaite ikke med i truppen og det fortjener han ikke. Det er en fornøjelse at have så mange angribere'.

Holdets fjerde sejr i træk:
'Vi har en rigtig god fornemmelse, for det var fjerde sejr i træk. Det er et signal om, at vi arbejder godt og at spillerne tror på det vi siger. Vi er ind i en god dynamik og vi har en kamp på hånden'.

.:FORSIDE:.