fbpx
Annonce

Xavi: 'Lewandowski vil spille El Clásico'

FCBARCELONA.DK - 20.10.23

// Xavi // Bilbao

Xavi holdt fredag eftermiddag pressemøde forud for søndagens hjemmekamp i ligaen mod Athletic Bilbao. Her kommenterede Barca-træneren holdets mange skade spillere, men kom også med en god nyhed om Lewandowski.

Læs hvad Xavi sagde på pressemøder herunder:

Kampen mod Bilbao:
'Det bliver en svær kamp. Athletic er startet sæsonen godt, de er fysisk stærke og de er et modigt hold. De lægger et højt pres og har vist et højt niveau i deres kampe. Samtidig har vi en del skadede spillere, men det bliver ikke nogen undskyldning. Vi skal vinde kampen med opbakning fra vores fans'. 

Skader:
'Det er naturligt at løbe ind i skader i et så tæt pakket program. Derudover har vi også været direkte uheldige med to ankelskader og en knæskade. Selvom vi har mange skader skal vi dog stadig vinde vores kampe'.

Artiklen fortsætter under annoncen


Lewandowski:
'Det ser rigtig godt ud i forhold til hans genoptræning. Vi håber alle, at han er med i El Clásico og han ønsker selv at spille uanset hvad. Han vil spille selvom han stadig har ondt'.

Reducering af Nachos karantæne:
'Det overrasker mig meget, at man har reduceret Nachos (fra Real Madrid, red.) karantæne. Vi måtte undvære Lewandowski i tre kampe fordi han rørte sin næse og de afviste vores appel. Det overrasker mig meget, at man reducerer karantænen for Nachos tackling, som nemt kunne skade modstanderen alvorligt. Det giver ingen mening'.

Araujo, Gündogan, Balde og Yamal:
'De har alle haft nogle småskavanker, men er klar til søndagens kamp. De kan alle spille'.

Stillingen:
'Det er fortsat meget tæt i toppen af La Liga. Vi er kun tre point efter Real Madrid og kun et enkelt point efter Girona. Vi er hvor vi skal være, men det er klart, at vi skal forbedre os på flere områder hvis vi vil blive i toppen af tabellen'.

Iñigo Martínez:
'Han bliver en vigtig spiller i denne sæson. Han er en signing, som jeg personligt godkendte. Han er utrolig stærk med bolden i det opbyggende spil og han kan bidrage med en masse'.

.:FORSIDE:.