fbpx
Annonce

Xavi: 'Vores første halvleg var excellent'

FCBARCELONA.DK - 24.07.22

// Xavi // El Clásico // Real Madrid

Det var tydeligvis en meget tilfreds Barca-træner der udtalte sig umiddelbart efter 1-0 sejren over Real Madrid i Las Vegas. Han glædede sig især over første halvleg og samtidig var der ros til Raphinha og Lewandowski.

'Der er ingen venskabskampe i Barca, men muligheder og ting der skal ses. Vi er i sæsonstarten og der er allerede noget på spil, ikke mindst når man møder Madrid. Vi ville vinde og spille med og jeg synes vi gjorde det rigtig godt' indledte Barca- træneren.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


'Vi havde det lidt svært til sidst, men jeg mener vi kunne have lukket kampen, for vi var bedre end dem. Jeg så mange positive ting, men der er selvfølgelig meget vi kan forbedre, specielt omkring det fysiske, men det er tidligt på sæsonen. Jeg er godt tilfreds, ikke bare med sejren, men for det indtryk vi efterlader' fortsatte han.

'Jeg synes vores første halvleg var excellent, for vi dominerede i alle momenter. Vi fik skabt chancer og fandt de nye spillere godt i vores spil. Vi havde det sværere i anden halvleg, men her spillede Madrid også med en meget erfaren midtbane med Modric, Kroos og Casimiro' sagde Xavi videre.

'Vores høje pres var godt, men fysisk havde vi det svært til sidst, men vi gjorde det godt. Vi både angreb og forsvarede os godt. Vi viste personlighed i alle kæder og jeg er godt tilfreds' var hans vurdering.

Herefter blev der spurgt til Raphinhas flotte scoring. 'Vi fik set at Raphinha er i stand til at gøre en forskel. Han er meget dynamisk og kan spille på begge kanter' var svaret.

Også Lewandowskis debut fik en kommentar. 'Robert er en verdensstjerne som kommer med en enorm ydmyghed. Han kommer for at hjælpe os og han er hurtigt faldet til'.

'Alle starter fra nul og her hjælper det ikke at være et kendt navn. Det handler om præstationer og resultater og det er det vi alle er her for. Jeg synes vi træner godt og i dag så vi en god test af holdet' slog Xavi fast.

'Vi er her alle for at Barca skal vinde igen og kæmpe med om alle titler, som det er målet denne sæson. Jeg synes alle gør en indsats, præsidenten, den sportslige ledese og os i trænerstaben. Vi er som en familie og vi vil gøre Barca stor igen. Vi er ved at skabe et stort hold, men i sidste ende er det noget vi skal vise' afsluttede Barca-træneren.

.:FORSIDE:.