fbpx
Annonce

Xavi har fokus på tre specifikke positioner

Peter Vyff - 10.06.23

Det lykkedes ikke for Barca at hente Messi tilbage til Camp Nou, selvom det ellers var et stort ønske for Xavi. Han har nu istedet drejet fokus til tre positioner, som skal forstærkes i løbet af det kommende transfervindue.

Barcas sportslige ledelse har travlt med at eftersøge transfermarkedet efter mulige forstærkninger, som ikke koster alverden. Catalanerne har hårdt brug for at finde en erstatning for Sergio Busquets på midtbanen, ligesom det også skulle være et mål at finde en højre back til startopstillingen, samt en offensiv kantspiller i venstre side af banen.

Det forholder sig dog en smule anderledes, hvis man skal tro journalisten Javi Miguel fra avisen AS, der skriver at Xavi ønsker at hente to midtbanespillere, samt en backup for Robert Lewandowski i front. Det betyder at cheftræneren har tænkt sig at nøjes med Sergi Roberto og den uerfarne Julián Araujo på højre back, hvor Koundé og Araujo også kan spille.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barca er også blevet sat i forbindelse med Yannick Carrasco fra Atlético Madrid, der i lang tid blev betragtet som en oplagt forstærkning til venstre fløj. Sådan forholder det sig eftersigende ikke længere, hvilket i høj grad skyldes belgierens pris, som ledelsen ikke er lykkes med at forhandle ned fra 20 mio. euro.

Xavi har derimod tænkt sig at give chancen til Abde Ezzalzouli, der snart er tilbage på Camp Nou efter en succesfuldt låneophold hos Osasuna. Og skulle marokkaneren vise sig at blive en succes, så har ledelsen altså sparet en del penge, som kan bruges på andre områder på holdet.

Prioriteten for Xavi skulle derfor fortsat være at finde en afløser for Busquets på den dybdeliggende midtbane, samt en mere central en af slagsen, der kan tage over, når Pedri, Gavi eller Frenkie de Jong sidder ude. Og til sidst, så skal der også stadig findes en, der kan træde til når Lewandowski er skadet eller har brug for en pause.

Ilkay Gündogan virker som den mest oplagte forstærkning lige nu, imens der fortsat spekuleres i, hvem der kan dække de andre positioner. Pierre-Emerick Aubameyang er ofte blevet nævnt oppe i front, ligesom ledelsen også skulle holde øje med Sofyan Amrabat, Rúben Neves og det spanske midtbanetalent Gabri Veiga fra Celta Vigo.



.:FORSIDE:.