fbpx
Annonce

Xavi giver spillerne tre fridage inden sidste kamp

FCBARCELONA.DK - 17.05.22

I går gennemførte Barca-spillerne en let gang restitutionstræning ovenpå 0-0 kampen mod Getafe, der definitivt sikrede dem andenpladsen i ligaen. Det belønner Xavi med tre fridage inden sæsonen lukkes af på søndag.

Det noget ydmyge og uvante mål om at slutte toer i La Liga blev nået i søndags, hvor Barca ydede en uinspireret indsats i en kedelig kamp mod Getafe. Resultatet blev 0-0 og det var begge mandskaber tilsyneladende godt tilfredse med.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Dermed er sæsonens sidste kamp på søndag mod Villarreal reelt uden betydning og derfor har Xavi valgt at give sine spillere tre sjældne fridage midt på ugen. De har fået fri i dag, onsdag og torsdag, så der først trænes igen på fredag.

Fridagene er måske også en lille kompensation for, at spillerne i næste uge skal ud på en lang flyvetur til Australien for at spille en opvisningskamp, hvor eneste mål er at få penge i kassen. Det tur havde spillerne helt sikker gerne undværet.

.:FORSIDE:.