fbpx
Annonce

Xavi får næppe det hold han kunne ønske sig

FCBARCELONA.DK - 20.05.22

// Xavi

Sæsonen 2021/22 vil hurtigt gå i glemmebogen i Barcelona og nu kigges der fremad. Xavi kræver ændinger på holdet, men økonomien i klubben er under pres, så han får næppe det hold han kunne ønske sig.

Tidligere var Barca med fremme i forreste linje når de allerstørste spillere skulle hentes. Store transfersummer blev betalt og store lønninger aftalt, så klubben kun slås med med om de store trofæer.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Man kan roligt sige at tingene har ændret sig. En uansvarlig økonomisk ledelse under den tidligere præsident Josep Maria Bartomeu, sammenholdt med store fald i indtægter på grund af corona, har bragt den catalanske klub i knæ.

Præsident Joan Laporta kæmper for at få skuden rettet op, men han har gentagne gange slået fast, at det tager tid at komme på ret køl igen. Den pressede økonomi kommer med garanti til at begrænse klubbens muligheder for at forstærke sig til sommer.

Xavi kender om nogen situationen og han kan ikke skjule sin frustration, når han bliver spurgt til sine ønskede forstærkninger. Næsten hver gang har hans svar indeholdt ordet 'økonomi', for han ved godt, at pengene er små.

Derfor handler det mere om at finde spillere som kan komme på fri transfer, som det nok sker med danske Andreas Christensen og Milans Franck Kessie, end at vælge fra øverste hylde.

Xavi ville dog sandsynligvis disponere helt anderledes, hvis klubbens økonomi var i en mere normalt situation. Han kommer derfor til at opleve endnu en sæson, hvor han må nøjes med hvad der er muligt, fremfor hvad der virkelig er brug for.

Xavi kommer derfor på hårdt arbejde for at holdet præsterer på det niveau som man forventer af Barca. Der er ikke råd til endnu en sæson hvor holdet hurtigt sakker bagud i ligaen og tidligt ryger ud af diverse turneringer.

Når søndagens kamp mod Villarreal fløjtes af, kan Xavi for alvor begynde at se fremad og skabe det hold som de økonomiske rammer tillader.

.:FORSIDE:.