fbpx
Annonce

Xavi: 'Der kommer ændringer på holdet i morgen'

FCBARCELONA.DK - 09.03.22

// Europa League // Galatasaray

ps5 art


Xavi holdt onsdag eftermiddag pressemøde forud for torsdagens ottendedelsfinale i Europa League mod Galatasaray. Her afslørede catalaneren, at han kommer til at foretage ændringer på flere positioner.

Læs Barca-trænerens udtalelser her.

Startopstilling:
'I morgen kommer jeg til at foretage flere ændringer, for vi har flere trætte spillere og spillere med småskavanker. Vi er i den heldige situation, at vi har mange gode spillere på midtbanen og i angrebet - det skal vi udnytte. Vi skal bruge de friske spillere og hvis de arbejder hårdt, så vil vores niveau ikke falde'.

'Alle spillerne i truppen ved, at de skal være klar når som helst. De skal altid være klar til at udnytte de chancer, som de får i løbet af sæonen. Første skridt er at træne godt og bevise sig til træning. Hvis man træner godt, så er man også klar til at gribe muligheden når den melder sig'.

Galatasaray:
'De er et meget kompakt hold, med nogle meget interessante taktiske elementer i deres spil. Derudover har de særdeles gode individualister, som kan gøre det svært for alle hold. Vi må endelig ikke undervurdere dem på grund af deres position i den tyrkiske liga. De kan gøre det svært for os'.

Artiklen fortsætter under annoncen


Favorit:
'Jeg mener ikke, at man kan kalde os for favoritter i Europa League. Vi kender ikke turneringen og har aldrig vundet den. Man er favorit hvis man har vundet turneringen før og derfor mener jeg, at Sevilla er mere favorit end vi er. Vi har endnu ikke udrettet noget som helst - vi er blot i en god periode'.

Møde med Haaland:
'Det er ikke mig, men jer, der hævder, at jeg mødtes med Haaland. Jeg vidste ikke selv, at jeg har mødtes med ham. Jeg kan dog sige, at det altid er et godt tidspunkt at skifte til Barca, for Barca er den bedste klub i verden. Mens jeg har været træner i Barca er der ikke en eneste spiller, som har sagt nej til at skifte hertil'.

Forlængelse af Alves:
'Nu må vi se hvordan det går i de kommende måneder. I øjeblikket præseterer han på et vanvittigt niveau. Han hjælper de unge spillere og hele holdet generelt. Han er som en anfører uden anførerbind. Vi vil tage en beslutning om en forlængelse når sæsonen er slut'.

Ansu Fati:
'Han er i den afsluttende fase af genoptræningen og jeg håber, at han snart kan træne med igen. Vi skal være tålmodige og lade ham komme tilbage stille og roligt. Der er dog ingen tvivl om, at han skal være en af vores afgørende spillere'.

Vinde ligaen:
'For at være helt ærlig, så udelukker jeg ikke, at vi stadigvæk kan vinde ligaen. Det er selvfølgelig meget vanskeligt på grund af pointforskellen, men muligheden er der. Real Madrid ser dog meget stærke ud og de er det eneste hold, som ikke smider point i øjeblikket'.

.:FORSIDE:.