fbpx
Annonce

Xavi: 'Dembélé må forlænge eller rejse'

FCBARCELONA.DK - 19.01.22

// Xavi // Ousmane Dembélé

ps5 art


Da Xavi holdt pressemøde i dag blev der spurgt rigtig meget ind til Ousmane Dembélés situation i klubben og her var Barca-træneren uventet klar i mælet. Hvis Dembélé ikke forlænger, skal han væk!

'Vi befinder os i en svær og kompleks situation. Hvis han ikke forlænger, må vi finde en løsning. Vi må ikke befinde os i sådan en situation. Vi har ventet i lang tid, for Mateu (Barcas sportsdirektør, red.) har haft dialog i fem måneder og vi kan ikke vente længere. Det er hverken nogen let eller behagelig situation, men klubbens interesser kommer først' kom det fra Xavi.

Artiklen fortsætter under annoncen


Her er de andre spørgsmål fra pressemødet der omhandlede Dembélé:

Hvad vil Barca gøre, hvis Dembélé ikke forlænger?
'Dette er ikke en situation hvor vi tøver. Enten forlænger han eller også finder vi en vej væk for ham. Det er det ene eller det andet'.

Er det agentens skyld at det trækker ud?
'Jeg ønsker ikke at udvise manglende respekt overfor nogen. Enten forlænger han eller også rejser han'.

Hvorfor har Dembélé ikke forlænget endnu?
'Til mig siger han, at han ønsker at blive her. I må spørge ham selv. Spilleren bør også tænke lidt på klubben'.

Kommer Dembélé med mod Bilbao torsdag aften?
'Det beslutter vi i morgen, efter at vi har haft coronatest. Her udtager vi holdet og så må vi se'.

Er Xavi skuffet over Dembélé?
'Nej, og det må være sidste spørgsmål om Dembélé'.

Med de markante udtalelser er fronterne trukket skarpt op og det bliver spændende at se, hvad der sker de kommende dage.

.:FORSIDE:.