fbpx

Xavi: ’Cubarsí er den allerbedste i vores opspil’

Simon Arun Vrábel - 26.02.24

 


Unge Pau Cubrasí spillede lørdag aften hele kampen i 4-0 sejren over Getafe, hvor den unge forsvarsspiller leverede en fremragende indsats. Efter kampen modtog Cubrasí stor ros fra cheftræner Xavi.

Den kun 17-årige forsvarsspiller, Pau Cubrasí, har på rekordtid tilspillet sig en vigtig rolle i det centrale forsvar sammen med forsvarsklippen Ronald Araújo, og i 4-0 sejren over Getafe, spillede den unge forsvarsspiller én af sine bedste kampe, hvilket ikke er gået ubemærket hen.

Det var nemlig ikke kun holdkammeraterne, som efter kampen roste den unge forsvarsspiller, for Xavi Hernández kom også med en længere udtalelse, som Cubrasí nok sent vil glemme.

Artiklen fortsætter under annoncen


’For mig er Cubrasí den allerbedste centrale forsvarsspiller, vi har i vores opspil. Det er spektakulært, for han er kun 17 år gammel. Vi har længe ledt efter en spiller som ham’, begyndte Xavi roserne ifølge avisen Sport.

’Han spiller med en god portion selvtillid, og så misser han meget sjældent en aflevering. Næsten alle hans afleveringer har en mening, og som træner er det ofte den aflevering, som jeg tænker på, at han så laver’, forsatte Xavi.

’Han spiller på et enormt højt niveau, og det gælder ikke kun i vores opspil. Hans tacklinger, hans måde at beskytte bolden på og hans evne til ikke at lade modstanderen komme forbi ham, er bemærkelsesværdigt,’ afsluttede Xavi sin lange ros til unge Pau Cubrasí.

Statistikken fra Getafe-kampen bekræfter da også Xavis udtalelse, for Cubrasí havde en pasningsprocent på 87%. Derudover erobrede han bolden fire gange, blokerede tre ud af tre forsøge på at blive afdriblet, og clearede bolden hele otte gange i løbet af kampen, uden at modtage en eneste advarsel.

cubarsi5F

// Xavi // Pau Cubarsí
.:FORSIDE:.