fbpx
Annonce

Xavi: 'Busquets er en legende på landsholdet'

Simon Arun Vrábel - 17.12.22

// Sergio Busquets // Xavi

topbar2221

Barcas cheftræner Xavi Hernández, havde kun rosende ord til hans landsmand og tidligere holdkammerat, Sergio Busquets som fredag eftermiddag offentliggjorde nyheden om, at han indstiller karrieren på det spanske landshold.

Selvom det var en stor nyhed, så kom det ikke som en stor overraskelse, da Sergio Busquets offentliggjorde sit landsholdsstop. Som altid ved et karrierenstop fra en spiller af Busquets kaliber, har det afledt reaktioner fra holdkammerater, kollegaer og også fra catalanerens nuværende træner og tidligere holdkammerat.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det var til Barcas officielle hjemmeside, at Xavi blev citeret for at sige følgende om sin landsmand, gode ven og tidligere medspiller.

’I sidste ende så er et karrierestop en personlig beslutning som man træffer når man føler, at tiden er den rette. Man må se på hans beslutning på den måde og jeg ønsker ham al muligt held og lykke i fremtiden’ indledte den catalanske cheftræner.

’Hvis jeg skal være en smule egoistisk, så er det godt at Busi stopper set med Barca-briller. Det betyder at han vil spille færre kampe i løbet af et år og på den måde være mere udhvilet til ligakampene’ forsatte Xavi inden han afsluttede hans udtalelse med en ros af de helt store.

’Busquets er en spiller som har skrevet historie og på det spanske landshold er han en legende. Han er én af de allerbedste fodboldspillere i hele verden og den bedste defensive midtbanespiller i hele Spaniens historie. Det ønsker jeg ham stort tillykke med’ udtalte en tydeligt rørt Xavi som har spillet med Sergio Busquets i hele sin aktive karriere.



.:FORSIDE:.