fbpx
Annonce

VM-udtagelsen skabte enorm glæde hos Ansu Fati

FCBARCELONA.DK - 12.11.22

// Ansu Fati

Der herskede stor spænding om Ansu Fati ville komme med i den spanske VM-trup. Luis Enrique erkendte i går at han var tvivl, men udtagelsen blev en kendsgerning og det skabte en kæmpe glæde hos angriberen.

Efter et par sæsoner præget af alvorlige og langvarige skader, er Ansu Fati godt på vej tilbage i denne sæson, men endnu uden helt at nå det niveau man så fra den 20-årige angriber tidligere. Derfor var det usikkert, om Luis Enrique ville finde plads til ham i sin VM-trup.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Truppen blev udtaget i går og her figurerede Ansu Fatis navn på listen. Det fik straks spanieren til tasterne. 'Jeg er enorm stolt over at skulle repræsentere det spanske landshold ved VM. Det er mere end en drøm' skrev han på de sociale medier.

På et pressemøde i går fortalte Luis Enrique om sin tvivl omkring Fati. 'Han var et af de åbne spørgsmål til det allersidste. Ansus niveau kan ikke diskuteres, men han har været gennem en svær proces. Det har påvirket min beslutning, at vi håber at gense den bedste version af Ansu. Om han er tæt på det? Det får vi at se ved VM' lød det fra landstræneren.

Ansu Fatis far, Bori Fati, har også kommenteret VM-udtagelsen. 'Ansu var i gang med træningen i Ciutat Esportiva, da truppen blev meldt ud. Han ringede til os og nærmest råbte. Han var meget glad. Der var ingen af os der kunne sove på grund af dette. Når man ser ham i dag, er det som om han er født på ny' udtalte han i følge avisen Sport.



.:FORSIDE:.