fbpx

Vitor Roque har endnu ikke leveret som håbet

FCBARCELONA.DK - 01.03.24

 


Der var store forventinger til Vitor Roque, da Barca fremrykkede hans skifte til januar måned, for at hjælpe holdets skrantende offensiv. Her to måneder senere, har brasilianeren endnu ikke vist sig som nogen reel forstærkning.

Skader og manglende skarphed i front fik Barca til at hente Vitor Roque til Barcelona, hvor det ellers var planen at vente til sommer. Mange havde håbet at se brasilianeren gøre en forskel med det samme, men det er slet ikke sket.

Artiklen fortsætter under annoncen


Indtil nu har Roque spillet en meget sekundær rolle og det har været tydeligt for alle, at han skal bruge tid til at finde sig til rette. Det er ganske vist blevet til en par scoringer, men for meste har han enten siddet på bænken eller haft problemer med sit spil.

Til Roques forsvar skal siges, at han kom til Barca lige efter en længere skadespause og at han var plaget af lidt småskavanker i starten. Samtidig har Xavi ønsket at skåne den nu 19-årige angriber, der havde fødselsdag i forgårs.

Det tynger måske også Roques start i Barca, at han er lidt overvældet over, at være kommet til en så stor klub som Barca. Presset er enormt og det samme er opmærksomheden.

Lige nu må Roque se sig stå bagerst køen om kampen om spilletid, når Xavi har alle sine angribere til rådighed. Den situation ændrer sig næppe resten af sæsonen, for med Lewandowski, Félix, Raphinha og Yamal foran sig, og også Ferran Torres, der snart ventes skadesfri, er der langt til en hovedrolle for Vitor Roque.

roque36F

// Vitor Roque
.:FORSIDE:.