fbpx

UEFA's medlemsmøde i morgen ventes med spænding

FCBARCELONA.DK - 16.03.20

// Champions League // UEFA // Coronavirus


I morgen holder UEFA videokonference med sine 55 medlemslande og repræsentanter fra de største klubber. Her ventes det med spænding hvad der besluttes omkring sæsonens afslutning i lyset af Corona-krisen.

Hvad skal der ske med Champions League, Europa League, EM til sommer og ikke mindst de lokale ligaer rundt omkring i Europa, hvor al fodbold er indstillet, indtil videre for to uger?

Den helt ekstraordinære situation vil blive drøftet på videokonferencen i morgen, hvor UEFA forventes at komme med en forslag til, hvordan man får afsluttet sæsonen på den mest rimelige og retfærdige måde, under de meget specielle forhold der hersker i verden med Corona-virus.

Det ventes med spænding hvad UEFA foreslår, men det hele kompliceres af, at ingen ved hvor længe krisen vil vare. Den to ugers pause der blev besluttet i sidste uge, kan meget vel blive forlænget og det gør kun opgaven endnu sværere.

Derfor kan udmeldingen fra mødet meget vel blive, at man er nødsaget til at se situationen an, inden der præsenteres konkrete modeller. Dog forventer mange, at EM og Copa América til sommer udskydes, for at skabe plads i juni måned, så klubturneringerne kan afsluttes med forsinkelse. En sådan beslutning vil betyde, at Corona-pausen vil kunne forænges en måned mere.

Det hele er dog kun spekulationer. UEFA har ikke meldt noget ud om, hvornår de informerer fra mødet, men her på fcbarcelona.dk er vi naturligvis straks klar med nyt, så snart der foreligger noget.

.:FORSIDE:.