fbpx
Annonce

Trincao, Pedri og Konrad imponerede igen

FCBARCELONA.DK - 17.09.20

© Getty Images
// Trincao // Pedri // Konrad

De unge talenter banker virkelig på her i sæsonopstarten og Ronald Koeman får ikke let ved at sætte sit hold denne sæson. I går mod Girona så man igen rigtig gode takter fra spillere som Trincao, Pedri og Konrad.

Barcas nye træner har fået noget at tænke over, for tre af de helt unge talenter var blandt de bedste i går mod Girona og det er en god nyhed for Barcas nye træner.

Trincao startede inde og fik en time på banen, sandsynligvis en belønning for en flot indsats i lørdags mod Nàstic de Tarragona. Portugiseren kom i centrum allerede efter fem minutter, da han hurtigt opfattede Messis flotte pasning i feltet. Portugiseren kom helt fri til afslutning, men han viste format og spillede i stedet ind til Coutinho foran det tomme mål. Den mulighed missede brasilianeren ikke.

Derfra fortsatte de gode takter fra den 20-årige Trincao, der allerede vurderes at have gode chancer for at startplads når det går løs i ligaen om halvanden uge. Han spiller med ro og overblik og det er ikke til at se, at han er helt ny på holdet. Hans teknik, driblinger og overblik lover godt for fremtiden.

19-årige Konrad og 17-årige Pedri kom på banen efter en time og her greb de virkelig chancen. Pedri viste stor målfarlighed med 3-4 rigtig gode afslutninger, men uheldigvis for ham, havde Gironas keeper en god aften. Den unge spiller havde virkelig fortjent at score sit første mål i sin nye trøje.

Konrad er en klassisk kantspiller og han udfordrede konstant sin modstander og viste flere eksempler på en utrolig speed. Girona var ganske vist ikke en modstander fra øverste hylde, men Konrad fik vist, at han kan tilføre fart og chanceskabende spil til holdet.

Det bliver spændende at følge de tre i denne sæson. Konrad tilhører B-holdet og kommer nok til at spille for dem, men nu ved Koeman, at han har en hurtig angriber er der er klar til at hjælpe i front, hvis der bliver brug for det.

.:FORSIDE:.