fbpx
Annonce

Tre klubber meldes interesseret i Jordi Alba

Peter Vyff - 05.06.23

// Jordi Alba

Barca nåede i sidste uge til enighed med Jordi Alba om, at ophæve hans kontrakt et år før tid. Tre hold er sidenhen blevet meldt interesseret i catalaneren, som fortsat ønsker at spille på højeste plan.

Den 34-årige Alba har taget endegyldigt afsked med Barca, som han har optrådt fast for i efterhånden 11 år. Landsholdsspilleren har dog i denne sæson måtte se sin ellers normalt startplads bliver overtaget af Alejandro Balde, som har fået sit helt store gennembrud på Camp Nou.

Artiklen fortsætter under annoncen


Alba er derfor ofte blevet brugt som indskifter, men på trods af det, så har han stadig leveret en flot sæson. Catalaneren har spillet 24 kampe i dette års La Liga, hvor han har bidraget med to mål og tre assists, og samtidig bevist, at han stadig har masser af fodbold i sig.

Det er derfor ikke overraskende at tre storhold allerede har meldt sig på banen for, at sikre sig den transferfrie Alba til næste sæson. De tre klubber skulle ifølge avisen AS være Atlético Madrid, Inter og Benfica, der alle har deres grunde til at interessere sig for venstrebacken.

Selvom det er tre gode bud på en ny klub for Alba, så har forsvarsspilleren endnu ikke taget stilling til, hvor karrieren skal fortsætte efter sommerferien. Det skulle dog ifølge AS være sikkert, at han ikke skifter til Atlético Madrid, da han ikke ønsker at skifte til en af Barcas største konkurrenter i Spanien.



.:FORSIDE:.