fbpx
Annonce

Torres søger psykolog for at genvinde selvtilliden

Simon Arun Vrábel - 20.01.23

// Ferran Torres

Selvom Xavi helt fra førstedagen har haft stor tiltro til Ferrán Torres, mangler spanieren endnu sit store gennembrud. Nu søger angiveligt psykologhjælp til at arbejde med den mentale blokade der hæmmer hans spil.

22-årige Ferrán Torres var én af de allerførste spillere som Xavi hentede til den catalanske storklub, efter han blev træner tilbage i november 2021. Den spanske angriber ankom til Camp Nou efter to år hos engelske Manchester City og da man, på trods af økonomiske problemer i klubben, alligevel valgte at betale hele 55 millioner euro for Torres, var forventningerne til angriberen høje.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det er derfor også skuffende og frustrerende for alle parter, at Ferrán Torres endnu ikke har indfriet sit potentiale og sit store prisskilt og nu fortæller avisen Sport, at klubben yder en ekstra indsats for hjælpe den spanske landsholdsangriber. Trænerstaben og Torres er blevet enige om at søge psykologhjælp, for at løsne den mentale blokade som man mener er skyld i spanierens problemer på banen.

Man er nemlig ikke i tvivl om, at Torres har evnerne til at blive en succes i Barca og den 22-årige angriber er da også kommet frem til et hav af chancer i denne sæson. Desværre har Torres oftere brændt end scoret og man mener, at det store pres har skabt en mental blokade, som blot bygger sig større efter hver kamp. Derfor skal psykologen angiveligt mentaltræne Torres for at gøre hans psyke stærkere når han møder modgang, som den han oplever i øjeblikket, senest mod Ceuta i går hvor intet lykkedes for ham og hvor han modløs blev taget ud efter en times spil.

Ferrán Torres har siden sin ankomst til Barca spillet 48 kampe for catalanerne og scoret 12 mål og lavet syv assist. I denne sæson er det dog kun blevet til fem mål i 22 kampe og det er en tendens som både trænerstaben og Torres altså arbejder hårdt for at vende.



.:FORSIDE:.