fbpx
Annonce

Torres: 'Kan ikke bede om mere i min kamp nr. 100'

FCBARCELONA.DK - 22.01.24

 


Ferran Torres blev kampens helt store højdepunkt i sejren over Betis, hvor han scorede et hattrick og lagde en assist i 2-4 sejren. Efter kampen var det da også en meget glad angriber der mødte medierne i mixed zone.

'Vi vidste at Betis ville forsøge at presse os, og at de ville komme til chancer. De kom tilbage med to scoringer, men vores hold viste ansigt og derfor kan vi tage de tre point med hjem' indledte Torres i følge avisen Mundo Deportivo.

Artiklen fortsætter under annoncen


Han blev spurgt til sine tre mål i opgøret. 'Jeg vil nyde mit hattrick. I dag spillede jeg min kamp nummer 100 for Barca og man kan ikke bede om mere' svarede han.

'Dette er frugten af konstant hårdt arbejde og at tro på sig selv. Det her er Barca, et af de bedste hold i verden. Ikke alt er godt, for man er i mediernes søgelys og man får kritik. Man skal arbejde meget, men jeg ved hvad jeg går efter og det skal nok lykkes' afsluttede han.



// Real Betis // Ferran Torres
.:FORSIDE:.