FCBARCELONA.DK - 22.03.20
Luis Suárez er det optimistisk omkring at forkorte sin skadespause og han er overbevist om, at han vil kunne træne med igen, når det igen bliver mulligt at spille fodbold efter Corona-virussen.
Det er det uruguayanske medie Referi der har talt med Luis Suárez om hans situation efter knæoperationen. 'Min rekuperation forløber som vi havde planlagt det, men planen er at vende tilbage inden det var forventet. Lægen har sagt til mig, at det går bedre end forventet og det giver mig håb om at kunne spille snart igen. Nu er der den ændring, at når holdet vender tilbage, vil jeg kunne gøre dem selskab' udtaler han.
'Man havde stillet mig i udsigt at det kunne blive i starten af maj, men efter de møder jeg har haft med lægerne og på grund af den udvikling der har været, er det rykket lidt frem. De øvelser jeg skal udføre klarer jeg fint og det giver mig styrken til at vende hurtigere tilbage' siger han videre.
På grund af Corona-virussen må Suárez træne alene derhjemme og det giver tydeligt lidt udfordringer. 'Jeg er dagligt i kontakt med fysioterapeuten Juanjo Brau omkring de øvelser jeg skal lave. Vi må tilpasse os de muligheder jeg har derhjemme, men det vigtigste er at styrke musklerne i denne etape af genoptræningen' forklarer han.
Suárez mener ikke, at man skal tage nogle chancer, når der igen skal spilles i ligaen. 'Det gør ikke den store forskel om ligaen starter efter to eller tre uger. Man skal først være sikker på, at at folk kan gå på gaden uden at blive smittet. Det er en virus der har slået mange ihjel' fortsætter han.
Trods en aktuel førsteplads i ligaen, har det ikke fungeret optimalt for Barca denne sæson. Derfor håber Suárez, at Corona-pausen kan bruges til noget positivt. 'Vi er i en kompliceret situation efter at Dembélé og jeg blev skadet. Det er noget der påvirker holdet, når der er fire eller fem angribere og to bliver skadet. Vi fik muligheden for at købe en angriber mere og det er godt for klubben, men det fjerner ikke kravet om at præstere på højeste niveau. Denne pause kan hjælpe os til at ændre på tingene og fokusere på hvad der venter. Hvis ligaen og Champions League spilles videre, skal vi vise at vi er Barca og at vi ønsker at vinde de to titler' afslutter han.