fbpx
Annonce

Stoichkov: 'Cruyff ville vælge Mbappé over Håland'

Jacob Møller Nielsen - 23.03.21

// Mbappé // Cruyff // Stoichkov // Håland


Hristo Stoichkov har en stor fortid i Barcelona, og er tit garant for en kommentar om Barca. I et interview med Goal kommenterer han atter klubben, hvor han kommer ind på blandet andet Cruyff, fremtidens signings og Messi.

Bulgarske Hristo Stoichkov var en stor del af Barcas vellidte Dream Team og har fortsat et stort hjerte til klubben. I et interview med Goal har den tidligere Barca-angriber endnu engang kommenteret Barcas fremtid. Se, hvad Stoichkov kom ind på i sammendraget af interviewet herunder.

Mbappé eller Håland
'Med to eller tre signings kan holdet igen været meget kompetetivt. De har meget brug for en venstre back, fordi Jordi Alba kan ikke trække hele læsset. Jeg ville få fat i Alaba, fordi han kan spille på tre forskellige positioner, og han kan spille dem godt,' sagde Stoichkov og fortsatte.

'Så ville jeg også hente en Mbappé eller Håland. Jeg tror, at med Barcas nuværende system, så vil Håland være mere effektiv. Men jeg kan fortælle dig, at hvis træneren var Cruyff, så ville han hente Mbappé først. Så ville han spille uden en 9'er og spille med Dembélé og Mbappé, og med Messi som organisator' sagde Stoichkov om de fremtidige signings.

Messis fremtid i klubben
'Ingen vil kunne overbevise Messi om noget, hvis han allerede er sikker på, hvad han vil. Jeg vil altid støtte den beslutning, som Messi tager, og sådan har Laporta det også. For mig er det den eneste måde at håndtere det på med en legende, som har fået os til at grine og endda græde' sagde bulgareren og fortsatte om Laporta:

'Det er sandt, at Laporta havde en fantastisk tid i Barca. Han har taget nogle store beslutninger, såsom at stole på Guardiola, hvilket udmøntede sig i en tid, hvor holdet spillede god fodbold, som var fremragende og modent. Men i dag har man ikke Xavi, Iniesta, Deco, Ronaldinho, Eto'o eller hvem, der ellers gjorde det muligt' sagde han.

'Dette var et hold, som var født til at vinde, og det skal man huske på. I dag har man andre type spillere. Man har en generation for fremtiden, men det giver dig ikke det maksimale antal af muligheder fra i dag til i morgen. Men det er den generation, som Messi må tro på, og det er det, som Laporta skal overbevise ham om' sagde Stoichkov.

Koeman og de unge talenter
'Jeg har stor tiltro til Ronald. Vi er rigtig gode venner' sagde han, og fortsatte: 'Og det er rigtigt, at der er en masse talent i Barcelona. Spillere som Ter Stegen, Piqué, Alba, Busquets og Leo selv har, hvad der skal til for at gøre, hvad de gjorde med mig: hjælpe unge mennesker og arbejde med dem'

'Om mange år har man Pedri, Ansu Fati, Araujo, Mingueza, Riqui Puig. Med dem har Barca en stor fremtid. De har dem alle i dag, men de kommer til at vokse rigtig meget i fremtiden' sagde Stoichkov sluttelig.

.:FORSIDE:.