fbpx
Annonce

Spillerne får fire fridage og kan lade batterierne op

FCBARCELONA.DK - 06.10.21

Efter træningen i dag kan de tilbageblevne spillere i Barcelona se frem til nogle sjældne fridage. Koeman har besluttet at give dem fire fridage i træk og de skal bruges til at samle ny energi, for der venter nogle svære kampe.

Barca har 10 spillere ude for at spille landskampe og det er derfor en reduceret trup som Koeman har at arbejde med i disse dage. Derfor har han endnu en gang besluttet, at de tilbageblevne spillere får nogle ekstra fridage, akkurat som det skete ved seneste landskampspause.

Artiklen fortsætter under annoncen


Holdet skal således først træne igen på mandag og her rettes fokus mod det kommende svære program, hvor der kommer tre hjemmekampe i træk med Valencia, Dynamo Kiev og Real Madrid.

Det bliver dog nok først næste fredag, at Koeman har alle sine spillere tilbage fra landskampene og derfor er der ikke meget tid til at forberede kampen mod Valencia, der spilles søndag aften om halvanden uge.

.:FORSIDE:.