fbpx
Annonce

Sommerens sidste svære testkamp spilles i nat

FCBARCELONA.DK - 26.07.22

I nat dansk tid spiller Barca sin tredje træningskamp på turen til USA, hvor de møder Juventus i Dallas Texas. Kampen ligner sommerens sidste svære test inden at det går løs i La Liga i midten af august.

Barcas spillere ydede en opløftende indsats søndagens Clásico i Las Vegas, hvor Real Madrid blev besejret med 1-0. I nat kl. 02.30 venter endnu en klassemodstander når catalanerne står overfor Juventus.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Det er italienernes anden træningskamp denne sommer. Forleden mødte de mexicanske Chivas og vandt 2-0 efter en ret jævnbyrdig forestilling. Barca bør derfor have et lille fysisk forspring, for de har spillet tre træningskampe.

På sit pressemøde i nat lukkede Xavi op for, at der kan forventes mange udskiftninger i opgøret. Han sagde direkte, at han stiller med to forskellige hold og det kan betyde, at hele holdet skiftes ud i pausen, som man så det mod Inter Miami for en uge siden.

Opgøret mod Juventus kunne god ligne den sidste svære testkamp denne sommer. Natten til søndag er det New York Red Bulls der venter, mens mexicanske Pumas er modstanderen i Gamper-opgøret på Camp Nou den 7. august. Disse to sidste modstandere kan næppe yde samme modstand som Real Madrid eller Juventus.

For Xavi handler det om at få set så mange spillere i aktion som muligt, så han kan begynde at danne sig et billede af, hvordan hans startformation skal se ud, når sæsonen for alvor skydes i gang den 13. agust med ligaopgøret mod Rayo Vallecano.

Kampen mod Juventus spilles kl. 02.30 og den vises desværre ikke på dansk tv.

// Juventus
.:FORSIDE:.