fbpx

Sky: Barca har været i kontakt med Hansi Flicks agent

FCBARCELONA.DK - 03.03.24

// Hansi Flick

Spekulationerne om det ledige trænersæde i Barca til sommer fortsætter. Nu fortæller Sky Deutschland, at klubben har været i kontakt med Hansi Flicks agent og at den tyske træner har meldt sig klar til at forhandle.

Sky Deutschland fortæller, at Barca har taget hul på de indledende manøvrer for at finde ud af, hvem der reelt er i spil som Xavis afløser efter denne sæson. Derfor er der angiveligt taget en drøftelse med agenten Pini Zahavi, der på Flicks vegne har meldt sig klar til realitetsforhandlinger.

Artiklen fortsætter under annoncen


Flick er næppe den eneste kandidat som Barca har forhørt sig indledningsvist om, men nyheden fra Sky Deutschland viser, at tyskeren ser ud til at være i søgelyset.

Flick opfylder ellers ikke de kriterier som sportsdirektør Deco stillede op forleden, hvor klubben ønsker en træner med erfaring fra flere lande. Flick har nemlig kun trænet i hjemlandet Tyskland. Derudover har han ry for at satse mere på erfarne spillere end unge talenter, hvilket er direkte i modstrid med Barcas filosofi.

Alligevel kan man ikke afskrive Hansi Flick på forhånd, for meget kommer også til at afhænge af, hvilket andre muligheder som markedet byder på til sommer, når der skal tages en beslutning.

flick5F

.:FORSIDE:.