fbpx
Annonce

Seks Barca-spillere udtaget til Spaniens bruttotrup

Peter Vyff - 04.10.23

// Spanien

Der tages snart hul på endnu en landskampspause, når kampene i denne weekend er færdigspillede i La Liga. Landstræner Luis de la Fuente har i den forbindelse i dag udtaget sin bruttotrup til Spaniens kommende EM-kvalifkationskampe.

Spanien viste sig imponerede frem i sidste landskampspause, hvor det blev til sejre på henholdsvis 7-1 og 6-0 over Georgien og Cypern. La Roja skal nu forsøge at fortsætte den gode form mod Skotland og Norge, som spanierne møder den 12. og 15. oktober.

Luis de la Fuenta har til den opgave udtaget en stor 49-mands bruttotrup, som journalisten Pedro Morata fra avisen Marca i dag kunne afsløre. Bruttotruppen inkluderer seks Barca-spillere i form af Alejandro Balde, Iñigo Martínez, Oriol Romeu, Gavi, Lamine Yamal og Ferran Torres.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det er noget overraskende at se Martínez på listen, da det har været begrænset med spilletid hos Barca, da han i starten skulle koncentere sig om at komme over sin fodskade. Det blev også til en tidlig udtagelse for Romeu, der dog ligesom Martínez forventes at blive sortereret fra til den endelige landsholdstrup.

Udtagelsen er dog dårlig nyt for Marcos Alonso og Sergi Roberto, der må erkende, at deres tid på Spaniens landshold nok snart er overstået. Der blev samtidig heller ikke plads til Pedri, der fortsat er ude med en skade, samt Ansu Fati, der trods sin første Premier League-scoring i weekenden også misser udtagelsen.

Luis de la Fuente udtager sin endelige trup den 6. oktober, hvor størrelsen skæres ned til enten 23 eller 26 spillere. Det bliver her spændende at se, hvor mange Barca-spillere der findes plads til, da catalanerne efterhånden har en stor historik på Spaniens landshold.

.:FORSIDE:.