fbpx
Annonce

Sadio Mané kan bringe Lewandowski tættere på Barca

FCBARCELONA.DK - 28.05.22

// Robert Lewandowski

Spekulationerne om Robert Lewandowskis mulige skifte til Barca fortsætter. Nu er der forlydender om, at Bayern München er tæt på at hente Liverpools Sadio Mané og at det kan få dem til at sælge den polske angriber.

Måske der er en udvikling i gang, der kan bringe Lewandowski tættere på Barca. Indtil nu har Bayern kategorisk og offentligt erklæret, at de ikke sælger polakken denne sommer, men måske der er ved at åbne sig en mulighed alligevel.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


I følge avisen Mundo Deportivo er Liverpool i seriøse forhandlinger med Liverpool om angriberen Sadio Mané. Skiftet betegnes som sandsynligt og dermed vurderes det ikke udelukket, at Bayern vil være til at tale med om Lewandowski.

Det underbygges af, at tyskerne angiveligt ikke har svaret på det tilbud Barca har sendt afsted på den polske angriber. Der har været tavshed fra Bayern, men var de 100% sikre på ikke at sælge, ville de nok have svaret et klart nej.

Barca menes at have budt 32 mio. euro plus 5 mio. euro mere i variabler, mens Bayern forventes at skulle betale 30 mio. euro for Mané. Tyskerne kan altså få en yngre angriber og samtidig tjene penge.

.:FORSIDE:.