fbpx
Annonce

Ronaldo: 'Det løser intet at lade Messi rejse'

Christoffer Alexander Dela-Westerberg - 25.08.20

// Ronaldo Nazario


Ronaldo Nazario var forleden ude at kommentere rygterne om Messis mulige afsked med Barca efter 8-2 ydmygelsen til Bayern München. Brasilianeren er slet ikke i tvivl om, at man gør klogt i at holde på kaptajnen.

Messi virker alt andet end tilfreds efter Barcelonas skamfulde 8-2 udradering til Bayern München i kvartfinalerne af Champions League. Meldingerne går på, at argentineren ligenu ser sig mere ude end inde i den klub, han har været en del af, lige siden han forlod Argentina som barn.

Siden nederlaget har debatten samtidig taget en uventet drejning, og flere kritikere stiller nu spørgmålstegn ved, om begge parter reelt vil være bedre stillet med en afsked. Her er brasilianske Ronaldo Nazario dog slet ikke i tvivl. Han appelerer stærkt til, at man bør gøre, hvad man kan, for at holde på sin talisman.

'Det er meget usandsynligt, at han (Messi, red.) overhovedet vil få mulighed for at forlade Barcelona i øjeblikket, hvor man befinder sig i en resultatmæssig krise. Messi er en reference for holdet, og hvis jeg var Barcelona, ville jeg ikke lade ham rejse under nogen omstændigheder. Han har et godt og stærkt bånd til klubben, og jeg tror ikke hans kærlighed til holdet vil forsvinde' vurderer angrebslegenden.

En anden stor profil, der meget vel kan være på vej væk fra Barca, er Messis evige partner in crime, Luis Suárez. Uruguayaneren ligner mere og mere end topangriber, der spiller på sidste vers, og alderen har sat sine tydlige spor. Ikke desto mindre har Ronaldo stor hæder tilovers for Barcas nummer 9, som han fortsat ser blandt verdens absolut bedste angribere.

'Luis Suárez er fortsat en af de bedste angribere, sammen med Robert Lewandowski og Karim Benzema, som jeg elsker' kommer det afrundende fra brasilianeren, der altså umiddelbart ikke mener, der er behov for synderlige ændringer i catalanernes aldrende offensiv.

.:FORSIDE:.