fbpx
Annonce

Roma ligner ikke Clement Lenglets nye klub

Rune Stentoft Arlbjørn - 27.07.21


Tidligere på ugen har der været meldinger om, AS Roma med José Mourinho i spidsen har budt 15 mio. euro for Clement Lenglet, men den italienske hovedstadsklub ligner ikke en sandsynlig ny klub til den franske forsvarsspiller.

Det er den catalanske avis El Mundo Deportivo, som fortæller, at Lenglet ikke vil væk fra Barca. Han vil blive i klubben og er tilsyneladende meget selvsikker i forhold til at blive. Hvis han overhovedet skal væk denne sommer, så vil han helst til Premier League og ikke til Italien.

Ifølge Mundo Deportivo, så stoler Ronald Koeman på Lenglet, men den sportslige ledelse ser det ikke som absolut nødvendigt at holde på forsvarsspilleren. Klubben kan tjene gode penge på at sælge ham videre, så kommer det rette bud vil klubben nok gerne sælge Lenglet for at få penge i kassen.

Roma har angiveligt budt 15 mio. euro for Lenglet, som meldingerne gik på mandag, men det er Barca ikke tilfredse med. De vil have 25 mio. euro for den 26-årige franskmand, men det kan Roma angiveligt ikke betale, da de allerede har brugt penge på at hente målmanden Rui Patrício for 12 mio. euro.

Avisen nævner videre, at det ikke er interessant for Barca at få Lorenzo Pellegrini i bytte for Lenglet, som tidligere er blevet sat i forbindelse med catalanerne. Dermed lader Roma nu til at være ude billedet med hensyn til Lenglet.

.:FORSIDE:.