fbpx
Annonce

Franck Kessié har tilpasset sig til Barca på rekordtid

Anders Lang Jensen - 09.09.22

Barcas nye midtbanemotor Franck Kessié startede inde onsdag aften i Champions League-sejren over Viktoria Plzen, hvor ivorianeren tilmed scorede målet til 1-0. Kessiés hurtige tilvænning har imponeret folk i klubben.

Xavi havde ændret midtbanens sammensætning onsdag aften mod Viktoria Plzen, da Franck Kessié startede inde sammen med Frenkie de Jong og Pedri. Kessié spillede en stærk kamp, og generelt har midtbaneprofilen indtil videre leveret et solidt indtryk i det catalanske.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge avisen Sport har Franck Kessié vist sin stærke karakter i truppen, hvor han ikke har ladet sig slå ud trods en plads på bænken i flere af kampene i sæsonstarten. Ivorianeren fortsætter med at arbejde hårdt og yder en stor indsats for at tilvænne sig livet i Barcelona.

Kessié er i fuld gang med at lære spansk, og avisen meddeler, at han allerede er godt i gang og har gjort store fremskridt. Efter blot et år i italiensk fodbold kunne Kessié snakke sproget, og den indsats ønsker han at overføre til sit nye liv i det catalanske.

Franck Kessié har hurtigt vist sine store kvaliteter, og han giver blot Xavi endnu et kort at spille på holdets centrale midtbane. En rolle der bliver uhyre vigtig for Barca i den nuværende og de kommende sæsoner.

kessie14

.:FORSIDE:.