fbpx

Real Madrid tørster efter revanche i aftenens kamp

FCBARCELONA.DK - 05.04.23

// El Clásico // Copa del Rey

I aften spilles sæsonens sjette Clásico, når Real Madrid gæster Spotify Camp Nou i Copa del Rey semifinalen. Barca har vundet de tre seneste indbyrdes opgør og i aften er det Madrids sidste chance for at få revanche.

Forboldfans verden over har været forkælet med hele fem Clásicos på en enkelt sæson indtil nu og i aften følger så en mere. I aften handler det om returkampen i Copa del Rey semifinalen, hvor Barca vandt første opgør i Madrid med 0-1 for en måned siden.

Sæsonens første Clásico var en træningskamp i USA i sæsonforberedelsen, hvor Barca vandt med 1-0. I oktober mødtes de to rivaler i ligaen på Santiago Bernabeu, hvor madrilenerne vandt en sikker sejr på 3-1.

Artiklen fortsætter under annoncen


Man skulle frem til januar måned for at finde næste indbyrdes møde, da der blev spillet finale i den spanske Supercup. Her var det Barca der fik en sikker sejr på 3-1 og dermed sæsonens første trofæ.

I starten af marts gjaldt det så første opgør i Copa del Rey semifinalen, hvor Barca altså vandt med 0-1. Blot et par uger senere mødtes de to mandskaber i ligaen på Spotify Camp Nou, hvor Barca vandt med 2-1 på en meget sen scoring af Kessié.

Barca har således vundet de tre seneste Clásicos og derfor er det indlysende, at Madrid tørster efter revanche i aftenens kamp. Barca som bekendt på sikker kurs på et mesterskab og det vil være en svær pille at sluge for Madrid, hvis de også skal se Barca kvalificere sig pokalfinalen.

Det er derfor Real Madrids sidste chance for at få succes mod Barca og derfor vil træner Ancelotti og hans spillere med garanti give alt for at sende Barca ud af Copa del Rey og derved fratage catalanerne muligheden for at hjemføre alle tre hjemlige titler.

El Clásico i aften spilles kl. 21.00 og den kan ses direkte på Ekstra Bladet+.



.:FORSIDE:.