fbpx
Annonce

Real Madrid taber til Rayo og Barca ligger nu nr. 1

FCBARCELONA.DK - 08.11.22

// La Liga

Barca er definitivt det nye førerhold i La Liga. Catalanerne hentede sin pligtsejr over Almería i lørdag, mens Real Madrid først skulle i aktion i går. Her besøgte de Rayo Vallecano, der tog en flot sejr der bringer Barca på førstepladsen.

Barca havde lørdag overtaget førstepladsen i ligatabellen med sejren over Almería, men Real Madrid havde kampen mod Rayo på hånden og ville med en sejr igen tage den førsteplads, de har haft det meste af sæsonen indtil nu.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Rayo skulle dog vise sig at have en særdeles god aften på eget græs. De kom hurtigt foran, men måtte se Real Madrid vende opgøret med to scoringer til 1-2. Lige inden pausefløjtet fik Rayo dog udlignet til 2-2 efter en forrygende første halvleg.

Rayo lugtede blod og efter en times spil scorede de til 3-2 på et straffespark og det evnede Real Madrid ikke at komme tilbage på. Dermed led de hvide sæsonens første nederlag.

Resultatet betyder at Barca bliver siddende på førstepladsen med 34 point, to mere end Real Madrid på andenpladsen.

Hvis det lykkes Barca at besjre Osasuna i aftenens kamp i Pamplona vil det betyde, at catalanerne vil beholde førstepladsen mens der spilles VM i Qatar.




.:FORSIDE:.