fbpx

Raphinha var den eneste der manglede ved træningen

FCBARCELONA.DK - 14.09.23

// Træning // Raphinha

I går aftes kunne Xavi endelig igen få noget kvalitet i træningen, for næsten alle af truppens landsholdsspillere er tilbage fra landskampe. Den eneste der manglede var Raphinha og han ventes at træne med senere i dag.

Efter halvanden uge hvor hele 13 spillere har manglet på grund af landskampe, kan Xavi nu endelig begynde at forberede de kommende kampe, hvor den første er mod Real Betis lørdag aften.

Artiklen fortsætter under annoncen


Der var tale om en let gang træning i går, hvor spillerne selv kunne vælge om de ville træne på græs eller blive i træningslokalet. Det gjaldt også Gündogan, der vendte tilbage med rygsmerter efter Tysklands landskamp mod Frankrig.

Raphinha var endnu ikke nået tilbage til Barcelona efter landskampene for Brasilien, hvor den sidste blev spillet natten til onsdag, dansk tid. Han ventes dog at møde frem til dagens træning, hvor fokus for alvor vil blive rettet mod Betis.



.:FORSIDE:.