Porto bliver nok sæsonens sværeste test indtil nu
FCBARCELONA.DK - 03.10.23
// Porto
Barca er kommet flot start i denne sæson, hvor de har spillet ni kampe uden et eneste nederlag. De har dog heller ikke mødt modstandere fra øverste hylde, men det laves der om på onsdag aften, når FC Porto tager imod.
Porto er nærmest fast bestandel af Champions League og selvom portugiserne ikke hører til i den allerøverste top af de europæiske klubber, er der tale om en meget svær modstander, ikke mindst når de spiller på hjemmebane.
Artiklen fortsætter under billedet
Derfor bliver Porto nok sæsonens sværeste test for Xavi og hans spillere indtil nu. Barca higer efter succes i Champions League efter to skuffende sæsoner i turneringen, så det sidste holdet har brug for er et nederlag i Portugal.
Barcas sværeste modstandere indtil nu på sæsonen har været Villarreal og Sevilla. Her bød begge kampe på store udfordringer, men bød alligevel på smalle catalanske sejre på henholdsvis 3-4 og 1-0. I disse kampe viste Barca, at de er til at tale med og det vil helt sikkert inspirere Portos spillere.
En udekamp i Champions League er altid svær, uanset hvem man møder. Derfor vil et uafgjort resultat være til at leve med for holdet, men der er ingen tvivl om, at målet er en sejr. Kommer de tre point i hus, vil Barca tage et kæmpe skridt mod den eftertragtede førsteplads i gruppe H.
Om Xavi og co. står distancen i sæsonens sværeste test indtil nu, kan man se onsdag aften fra kl. 21.00, hvor kampen vises på 3+.