fbpx
Annonce

Pjanic: 'Sæsonen efterlader mig med en bitter smag'

Rune Stentoft Arlbjørn - 23.05.21

// Miralem Pjanic


Miralem Pjanic blev hentet til Barca sidste sommer i en storstillet byttehandel med Juventus, som sendte Arthur Melo til den italienske klub. Pjanic kom til Barca som en klar forstærkning af holdet, men bosnieren er ikke tilfreds.

Koeman har tydeligvis ikke haft den store fidus til Pjanic i Barca-trøjen, da det er meget lidt den bosniske midtbanespiller har spillet i sin første sæson i Barca. Koeman har sågar tydeligt foretrukket B-holdets den meget unge Ilaix Moriba foran den langt mere erfarne Pjanic.

I den forbindelse langer Pjanic nu indirekte ud efter klubben i et opslag på de sociale medier. 'Ær trøjen. Respekter holdet. Giv alt på banen og udenfor den. Det er hvad Barca fortjener og det er hvad jeg har gjort med mine holdkammerater hele denne sæson fra den første dag' indleder han sit opslag.

'Denne sæson efterlader mig med en bitter smag i munden og spørgsmål der stadig søges svar på. Jeg sender et kram til alle Barcas fans, vi ses snart. Forca Barca, altid' afslutter han opslaget.

Pjanic viser dermed sin trofasthed til klubben med sit opslag, men man kan også tolke dele af opslaget som et indirekte angreb på Koeman, da hollænderen ikke har givet meget spilletid til ham. Han har tidligere stillet spørgsmålstegn ved den manglende spilletid. Det lader ikke til han har fået svar på de spørgsmål endnu.

Med til historien hører da også, at Pjanic på ingen måde har levet op til de store forventninger. Han har spillet højest spillet et par gode kampe i efteråret, men ellers har det ikke været overbevisende, det han har leveret på banen. Forhåbentlig bliver det bedre i næste sæson, hvis den 31-årige midtbanespiller bliver i klubben.

Se opslaget her:

 

.:FORSIDE:.