fbpx
Annonce

Piqué fik sine første minutter for Barca i denne sæson

FCBARCELONA.DK - 08.09.22

// Gerard Piqué

Onsdag aften kunne Gerard Piqué glæde sig over den første spilletid for Barca i denne sæson. Catalaneren blev sendt på banen fra anden halvlegs start i kampen mod Viktoria Plzen, hvor han erstattede Sergi Roberto.

Gerard Piqué har på dramatisk vis mistet sin hovedrolle på Barca-mandskabet i denne sæson, hvor han inden onsdagens kamp mod Viktoria Plzen i Champions League overhovedet ikke havde fået spilletid af Xavi i ligaen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Onsdag aften på Camp Nou fik Barcas vicekaptajn så endelig minutter på banen, da han fra anden halvlegs start blev sendt på banen. Her erstattede han en skadet Sergi Roberto, som havde spilet første halvleg.

Piqué spillede hele anden halvleg og gjorde et fint indhop. Catalaneren skal dog næppe sætte næsen op efter regelmæssig spilletid, da han står bag spillere som Andreas Christensen, Eric Garcia, Ronald Araújo og Jules Koundé i kampen om pladserne i det centrale forsvar.

.:FORSIDE:.